Historie
Huset Solhøj anno

Anlæggelsen af Valbyparken


Valbyparken er en af Københavns yngste parker. Den ligger på den gamle Valby Fælled, som var en lavtliggende strandeng langs Kalveboderne. Parken blev anlagt efter at hele fælleden havde været brugt til losseplads fra 1913.


I 1937 ophørte lossepladsdriften på en mindre del af området. Affaldsdyngerne havde nu gjort området en del højere og dermed mindre udsat for oversvømmelse. Borgerrepræsentationen besluttede derfor, at der skulle anlægges en park for de nye bydele Valby og Kgs. Enghave på det fritgivne lossepladsareal. Oven på affaldet blev lagt kloakslam, aske og muld. På størstedelen af arealet blev herefter sået græs, mens der langs parkens grænser blev plantet busketter og hist og her grupper af træer. Opgaven blev udført med tilskud fra staten og var kommunens første beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse. Parken åbnedes for publikum d. 1. september 1939.


Den 2. verdenskrig satte dog sine spor i Valbyparken. På grund af knaphed på brændsel blev der i august 1941 givet tilladelse til eftersøgning af koks i parken, som blev opdelt i 2800 parceller. I november 1942 stoppede kokseftersøgningen, hvor i alt 3400 personer havde deltaget. Det tidligere grønne område var forvandlet til ukendelighed. I krigens sidste år genskabtes det ødelagte parkareal, og man inddrog også et nyt areal af samme størrelse. Efterhånden som flere arealer blev udtjente som losseplads, indgik også de i Valbyparken, således at den i 1952 næsten havde opnået den størrelse, som den har i dag. Valbyparken har lige siden sin start været tænkt som et sted, hvor befolkningen kunne dyrke sport, lege og slappe af under åben himmel. I tråd med denne rekreative udnyttelse kom parken også til at rumme nogle haveforeninger. Haveforeningen Kalvebod havde derimod allerede officiel status i 1920’erne. Parken har i løbet af sine første 50 år udviklet sig støt og roligt. Den oprindelige enkle grundplan blev fastholdt, samtidig med at der blev plads til forbedringer. Blandt disse er anlæggelse af Rosenhaven (1964), adgang til Kalvebod Strand (1974) og anlæggelse af Kalvebodstien (1987). Samtidig har de store træplantninger i parkens sydøstlige hjørne udviklet sig til mindre skove med eg, ask og ahorn. Disse træplantninger udgør størstedelen af Københavns Kommunes fredsskov, hvilket betyder, at områderne skal forblive skov







Bergmanshaves historie

1. maj 1947 begyndte det føste lejemål i havekolonierne H/F Sundbo og H/F Bergmannshave.

Da Københavns kommune havde besluttet at udvide parkområdet i Valbyparken, blev over 750 haver fordelt på 5 havekolonier i 1946 opsagt. I planlægningen af udvidelsen, blev der anlagt to nye havekolonier, Sundbo (navngivet efter den socialdemokratiske borgmester for magistratens 4 afdeling Arne Sundbo) og Bergmannshave (navngivet efter stadsgartner Jacob Bergmann) hvor der i alt kun var udbudt 201 haver. Derfor kunne de der var interesseret fra de opsagte lejemål, komme med i en lodtrækning om de nye haver.

 

De første år var fyldt med en del udfordringer, sommeren 1948 var meget solrig og i det flade område som haveforeningen er udlagt på, uden træer eller andre muligheder for at finde lidt skygge, blev det ofte meget varmt og solrigt, hvilket blev lidt af en udfordring. Vinden blev også et kæmpe problem, på det åbne land, hvilket en havelejer opdagede, da hans hus ligepludselig fløj ind til naboen. I løbet af de første par år, hentede man mange materialer og planter fra de gamle haveforninger for at spare penge. Det hjalp også på sol og vind, da man begyndte at hente større buske og træer.

Da det var lossepladsjord, havde man behov for at rense jorden op, og derfor valgte man at lægge kartofler, sætte porrer og hvad man ellers kunne finde. Men flere af beboerne opdagede også, at der sev gas op fra jorden pga. nedbrydningen af dagrenovationen, så hvis der var gnister i nærheden blev jorden antændt. Dette medførte begrænset brug af åben ild de første mange år.

Byggematerialer var svære at få fat i, derfor søgte man alternativer, såsom gamle nedrivningmaterialer eller gamle sildekasser. Der var dog en del som fik flyttet deres huse med, selvom det var et stort stykke arbjede. Men sammenholdet var stort allerede fra starten af, og med hjælp fra hinanden, fik de tingene til at skride fremad.

 

I løbet af de første år, fik foreningen indlagt vand, elektricitet, samt lavet mange gode tiltag til at styrke det gode sammenhold. Der blev nedsat et festudvalg, kompostudvalg, en haveejer blev udnævnt til havemand, samt mange andre gode udvalg i løbet af de mange år haveforeningen har eksisteret.

 

Mange af de værdier og det arbejde der blev lagt i de første år, kan stadig mærkes i foreningen.

 

Nedenunder ses et lille udpluk af de mange gode stunder Bergmannshave har været vært til.

 

Jacob Bergmann


Stadsgartner i København fra 1936

I 1936 blev udgivet et politisk manifest om Københavnsegnens grønne områder, hvori det beskrives, at der kan skabes et samlet parkbånd kaldet ’det vestlige parkbælte’, i Damhusdalen og Harrestrupdalen langs grænsen mod Rødovre og Hvidovre. Ønsker om et samlet parkbælte blev begrundet med den stigende friluftsinteresse og et ønske om nærrekreative arealer, der kunne servicere cyklister. Eftersom arealerne omkring Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken var uegnede til bebyggelse, erhvervede kommunen arealer og udarbejdede planer for det samlede parkbælte. I Krogebjergparken erhvervedes et 100 m. bredt areal, der i dag udgør parkens sydlige del, mens det alene var de helt nære arealer langs åens nordlige del, der endnu ikke var bebygget. Jacob Bergmann, der var stadsgartner fra 1936, formgav arealet. Bergmann var typisk funktionalist, hvilket ligeledes afspejler sig i de øvrige parkanlæg, han har formgivet (ex. Sundbyvesterparken). Langs Harrestrup Å skabtes grøft samt en vold af jord, der har givet terrænet langs åen sin karakteristiske form, og der blev plantet træer og buske af primært hjemmehørende arter. Stisystemet afspejler tydeligt den politiske diskussion om friluftsliv: Dels er det opdelt i cykel- og gangsti, dels er stierne ikke kunstigt slynget. Målet var at komme fra a til b, ikke at tulle sig gennem parken. Jacob Bergmann lavede ligeledes planerne for Damhusengen og Damhussøen.

 

H/F Bergmannshave

Bestyrelse@bergmannshave.dk